Cases - Faste Installation

Her er et lille udpluk af vores cases

​Nordstern Arena Horsens

På Nordstern Arena/Forum Horsens ønskede de at implementere en fleksibel netværksløsning. Switche er blevet installeret strategisk rundt på hele arenaen. Der var behov for en løsning, der kunne bruges til flere formål, så uanset om de afholder foredrag i forummet eller scanner billetter til arenaen, har det tekniske personale let adgang til internet uanset deres placering.

Savværket i Herskind

På savværket i Herskind blev der udført en specialopgave. Savværkets savmaskine, som kører på en 50 meter lang togskinne, kræver en netværksforbindelse til kontoret for at kunne hente og aflevere skærefiler. På grund af mobiliteten kunne vi ikke trække et kabel, så løsningen blev at placere en sendeantenne på kontorbygningen og en modtagerantenne på savmaskinen. Derved kan savmaskinen bevæge sig frit på hele skinnen uden at miste internetforbindelsen.

Gartner Gården Djurs

I den nye gårdbutik hos Gartner Gården har vi implementeret en simpel netværksløsning. De ønskede internet til deres POS-system, kontor og printer. Desuden har vi opsat netværk til alle deres bagværksenheder, så der kan ydes fjernsupport efter behov. Hele installationen er dimensioneret med plads til udvidelse, samtidig er der gjort klar til videoovervågning.